smiley Tirsdag, sol, 24-26 C, 3 m/s (syd-øst), 1.017 hPa

Op kl 7,15, morgenmad kl 8,05, jeg fik kaffe, rugbrød m/ost og rundstykke og banan. Kl 9.00 fortalte Betina (leder) om kurset. Først en sang 438 “Hvad er det min Marie”. Om tanker – oplevelser – minder. Om skolen 160 elever – 30 lærere til hverdag. Forstander Ole Lauth. Tema Grundlovsdag – musikfestival – Do It Yourself (DOY) fik engageret eleverne. Kan vi (ledelsen og lærerne) leve op til “Fyld tanker på tanken”. En mindebog (Kina bog bliver lagt frem) hvor det blev opfordret til at man skriver tanker i fra uge 26. Filmen om de unge mennesker på højskolen. Sang 426 “Vem kan segla foruten vind?”. Christian fortalte en historie fra Fyn om asylhjem. Sang endnu en sang 453 ” Du kan med alt der var dig”. Peter Christensen fra Samsø kom nu lidt forsinket kl 9,35 og fortalte om Samsø Energi. VEØ projektet. Samsø startede i 1998 med at oplyse borgere på øen om Energi-Ø. Projektets muligheder. Der lå en10 års plan og den skulle buges som drejebog for projektet. Der skulle etableres 11 MW vindkraft for at gøre øen selvforsynet med el. I 1999 blev projektet etableret af 11 møller på hver 1 MW kapacitet. Møllerne ejes af et vindmøllelaug og individuelle ejere.

Peter fortalte om Bolivia, hvor han var med i et projekt som arkitekt. Landet med 100 vis af forskellige kartoffelsorter. En del smagte ikke godt. Nu er Peter “fritidssamsing” og fortalte succes historien om professionel energiplan, fælles simple målsætninger, alle grupper skal med, åbne møder (mange møder med meget kaffe og blødt brød), lokal viden. Samsø er bedre kendt for sin energiplan og projekt blandt udlandet end øvrige del af DK. Videreførelsen, next step de næste 10 år (version 2.0), Biogas, el.biler, solvarme, flere vindmøller. Om etableringen af energiakademiet 2007.

Kaffepause 10,20 til 11,00, (lang tid, men hyggelig pause, mange snakker meget og længe).

Film om Samsø (vist i DR tema). 20 min om Søren Hermannsen som ildsjæl. Hjemmesiden om Bolivia projektet.

Slut kl 11.30, hvorefter pause til kl 12 hvor vi fik frokost.

Efter lunch, var vi klar til at køre kl 13.30 som aftalt. Desværre var der et uheld med en lift og scooter, der tippede baglæns på liften. Sikkerhedsklappen virkede ikke. En bule kostede det for Rasmus, heldigvis ikke andre skader, men det bevirkede, at vi først kom af sted kl 14. Vi havde Hans med. Far satte sig om på bagsædet. Jeg kørte først i kolonnekørsel som leading car. Vi var 10 biler, så det var svært igennem Odder og Århus at få alle med igennem lyskryds. Jeg havde tastet destination ind i GPS. Turen tog ca dobbelt så lang tid som GPS viste, da vi skulle vente på køretøjerne. Vi kørte også forkert, idet GPS viste korrekt vej, men Hans synes anderledes 🙂 På Sølyst centret var Bjarne Golles og vi kom ind i et lille klasselokale med rovfugle loftet. Flot i naturlig størrelse. Grundkursus i fugle startede. Talte om skovmår og forskellen på husmår efter et spørgsmål fra en tilhører. I loftet sås musvåge, tårnfalk, spurvehøgen, rørhøgen (fuglen vi skulle møde i virkeligheden, se indlæg torsdag) og duehøgen. Der var også den store firkantet dør, havørnen, som er den største fugle med et vingefang på 2,40 m. Bjarne fortalte om andre fugle, blishøne og troldand og hættemåge. En interessant detalje var at musvågen kan se ultraviolet lys, så der hvor mus strinter urin kan den se. Fordel: at stå stille i luften og se musenes motorveje fra luften. Bjarne fortalte om 4 hjemmesider, som vi får adressen på senere om fugle. Vi fik kaffe i haven. Brosten svært tilgængelig, men alle kom med. Det tordnede og det så ikke godt ud men vi skulle nu af sted til et regnvandsbassin hvor hættemåger og troldand holder til ved kolonierne. Mågerne har oprettet vagtværn og alle fredsforstyrrer bliver udsat for generende dyk. Det vagtværn synes ænderne om! Smart nok. Vi så også ud over Brabrand sø og vendte hjemad kl 17. Der kom et par stænk. På vejen hjem kom en tordenbyge lidt nord for Odder, og jeg måtte sætte farten meget ned. Hjemme kl 17,45. Vi spiste kl 18,05, hvor menuen stod på: Fjerkræ, Pasta kylling m/bacon, karrysauce, sommergrønt, hjemmebagt brød. Jeg opdaterede dagbogen, mens far sad lidt i den åbne terrasse og hyggede sig.

Ca 30 deltagere afsted ned til værftet, havnen og cafe. Der var lidt langt at gå, men på crosser udmærket. Vi hørte om værftet fra Karin. Egmont højskole har mere eller mindre overtaget værftet og bygger special skibe til brugerne med forskellige handicaps. Også ældre skibe bliver restaureret. Vi var inde i bygningen og kunne køre rundt og besigtige skibsbyggerier. Spændende. Vi så joller og småskibe i havnen mange af dem ejes af højskolen (Egmont). Bagefter gik vi på cafe. Et noget snusket sted med presenning. Priserne fejlede dog intet, da et lille glas øl kostede 26 kr. Nogle andre købte irsk kaffe til 45 kr.

Da vi skulle hjem begyndte det at småregne. Dem vi sad sammen med i cafeen ville have fat i taxa, da de ikke kunne gå hjem. Resolut tog jeg scooteren, hentede bilen og kørte dem hjem til højskolen. Det blev de glade for. Kl 21.30 fik vi kaffe og så noget af fodbolds kampen Spanien – Portugal 1-0. Far gik i seng kl 22.15 og jeg sad og opdaterede dagens dagbog.